Mit liv med MitID

De sidste mange indlæg har handlet om de mere muntre eller spændende aspekter af mit liv, så nu må det være på tide at have et lidt mere seriøst indlæg.

Som så mange andre har jeg et MitID, som jeg bruger til en række forskellige ting - bl.a. netbank, Flextrafik og kommunikation med min læge. Hertil kommer, at jeg selvfølgelig også bruger alle de digitale løsninger fra det offentlige.

Det fungere på den måde, at min hjælper indtaster brugernavn og pinkode, mens jeg sidder ved siden af og overvåger.

Nå, men til sagen - eller som min far sagde: "til hest, til hest🐎".

Torsdag d. 11/4 ville jeg rydde lidt op på min telefon. Jeg opdagede, at der var to MitID genveje og derfor slettede jeg den ene. DET skulle jeg altså bare IKKE have gjort, for jeg slettede dermed hele MitID-appen. Der var ingen problemer med at geninstallere  MitID-appen, men vi kunne bare ikke aktivere den. Vi skulle nemlig både scanne mit pas og mit ansigt.

Passet kunne vi fint scanne, men pokker om vi kunne scanne mit ansigt. Jeg kunne simpelthen ikke holde hovedet stille nok, og mit pasbillede er næsten 10 år gammelt, så selvom det er mig på billedet, kunne MitID ikke genkende mit ansigt.

Jeg bøvlede med det helt frem til d. 5. april, hvor jeg så bestilte tid hos Borgerservice Riisskov for at få et nyt MitID.

Borgerservice Riisskov ligger kun ca. 4 km, fra vores adresse, så min hjælper og jeg besluttede at gå derind. Vejret var pragtfuldt, og vi kunne godt bruge en frisk lille gåtur🚶.

Vi gik altså derind, og efter lidt ventetid kom vi til. Jeg forklarede, at jeg havde været en idiot ved at slette MitID-appen. Det kunne medarbejderen godt se, og derfor gik hun i gang med at oprette et nyt MitID til mig. Fint nok - lige indtil hun sagde: "Er vi enige om, at du selv kan indtaste brugernavn og pinkode"? Det var vi så IKKE, og dermed ændrede situationen sig ganske alvorligt👿.

Medarbejderen spærrede ØJEBLIKKELIGT mit MitID. Hun forklarede - pænt, stille og roligt - at hun ikke bare kunne give mig et nyt MitID, fordi det er PERSONLIGT. Det betyder, at absolut INGEN andre må kende hverken brugernavn eller pinkode.

"Hvad skal jeg så gøre". spurgte jeg. Hun forklarede så, at jeg skulle give fuldmagt til at mine hjælpere måtte håndtere mit MitID.

I praksis betyder det, at DE kan bruge deres EGET MitID til at håndtere mine affære med - f.eks. netbank.

Jeg kender alle vores hjælpere i Bamsehaven godt nok til at vide, at de ALDRIG nogensinde ville misbruge det, en sådan fuldmagt giver, men til gengæld betyder det, at JEG totalt mister kontrollen over mit DIGITALE liv.

Selvom min hjælper og jeg forsøgte at forklare, at det ikke kunne være på nogen anden måde, var der ABSOLUT IKKE noget at gøre.

Da vi gik hjem, var både min hjælper og jeg så nedbøjede og frustrerede, at det næsten ikke kan beskrives.

På vejen hjem slog vi dog lige et slag forbi Lagkagehuset på Strandvejen. Min hjælper havde nemlig tabt et væddemål, hvor indsatsen var en kop kaffe og et stykke kage🧁☕. 

De næste par uger fandt jeg ud af, hvor meget jeg manglede mit MitID. Jeg kunne ABSOLUT INGENTING gøre. Det gik op for mig, at jeg ikke engang kunne købe ind på nettet, hvilket jeg ellers bruger noget tid på - når jeg har penge😎. 

Min konsulent i A Priori foreslog, at jeg afprøvede stemmestyring. Med stemmestyring kan man kontrollere alle funktionerne på sin mobil/tablet. Det brugte min hjælper og jeg en hel formiddag på at afprøve. Problemet var, at jeg ikke kunne lægge tryk/stød nok på kommandoerne. Jeg kunne sidde og gentage den samme kommando igen og igen, men der skete ikke noget. Det gjorde der først når min hjælper sagde kommandoerne med et tryk på. Jeg vil ikke afvise, at det fungerer for andre, men JEG kunne ikke få det til at fungere. 

Vi prøvede også at bruge fingeraftryksscanneren, men af én eller anden grund ville den heller ikke fungere.

Efterhånden var jeg blevet så desperat, at jeg helt seriøst overvejede at give mine hjælpere fuldmagt, men det var stadig en stemme i mig, som sagde: "Nej". 

Til sidst besluttede min hjælper og jeg at få en ny tid hos Borgerservice Riisskov for at få en lidt grundigere snak med dem. Vi kunne først om onsdagen (8. maj), og der var Borgerservice Risskov lukket (dog ikke permanent🙂). I stedet blev vi henvist til Borgerservice Åbyhøj. 

Altså kravlede min hjælper og jeg ind i bilen for at køre til Åby Bibliotek. Her må det lige forklares, at afstanden fra Egå til Åbyhøj er ca. 12 km, så det ville blive en meget LANG gåtur, hvis vi skulle have taget den på gå-ben🚶.

Vi kom omgående til, og jeg forklarede situationen helt ærligt. Her var medarbejderen noget mere pragmatisk. Hun stillede de relevante spørgsmål, og da hun spurgte om, jeg SELV kunne indtaste brugernavn og pinkode, svarede jeg naturligvis "nej". Så tog hun en rask beslutning og gjorde det selv. Mens hun gjorde det, sagde hun: "Du er godt klar over, at det her er lidt uofficielt". Det bekræftede jeg, og jeg kvitterede ved at kalde hende en skat. Det smilede hun af. Faktisk bad hun mig lige om at gentage det. Det gjorde jeg naturligvis gerne - for netop i det øjeblik VAR hun en skat. 

Det var en meget lettet og glad Per og en ligeså glad hjælper, der kom hjem til Brohaven den eftermiddag🙂. 

Hvor vil jeg hen med denne oplevelse?

Jeg tror egentlig bare, at jeg vil gøre opmærksom på, at der er mennesker, som har SÅ store fysiske udfordringer ved at bruge MitID, at de bliver nødt til at begå "dokumentfalsk". Det gjorde medarbejderen hos Borgerservice Riisskov opmærksom på, da hun spærrede mit MitID. 

Jeg er godt klar over, at denne blog ikke har mange faste læsere (hvilket jeg har det ganske fint med), men måske er der bare ÉN læser, som kan enten tænke over det eller bringe det videre. 

Det ville være godt.

Det var vist dagens "identificerbare" tekst.