Mit navn er Per Johansen - nærmere Per Pazdzior Johansen. 

 

Jeg er spastiker og kørestolsbruger. Jeg har BPA-ordning 24 timer i døgnet. Jeg er uddannet meritlærer fra CVU Jelling - nu UCL Lillebælt.  Jeg gik på CVU Jelling fra august 2000 til oktober 2006, fordi jeg tog uddannelsen under "Åben Uddannelse".

Før jeg blev folkepensionist, var mit økonomiske grundlag højeste førtidspension (før 2003). 

 

Gennem tiden har jeg beskæftiget mig med rigtig mange forskellige ting. 

 

Fra jeg var ung har egentlig altid gerne ville være lærer, men det tog mig mange år og mange kringlede omveje at nå dertil. 

Helt tilbage i 1977 tog jeg en Udvidet Teknisk Forberedelseseksamen (UTF) på 10 klasse. Dette førte til en HF-eksamen, som jeg fik i 1981.

Jeg flyttede fra Herning, hvor jeg havde et rigtigt godt liv, til Høskov Kollegiet (et pænere navn for et plejehjem), da jeg skulle til at begynde på Århus Universitet. Her blev jeg opfordret til at søge om en "hjælperordning", så jeg kunne bo for mig selv og alligevel få den hjælp, jeg havde/har brug for. I januar 1982 sagde Herning Kommune god for det. Derfor flyttede jeg d. 15 februar fra Høskov Kollegiet til Gellerup Parken - faktisk i en 4 værelses lejlighed. 

Jeg TROEDE, at jeg skulle være psykolog, men da jeg startede på Psykologisk Institut i Århus i 1981, opdagede jeg, at det skulle jeg IKKE være. Det var alt for abstrakt til mig. 

Derfor skiftede jeg studieretning til matematik og datalogi året efter, men det var alt for svært til mit lille hoved🤠, så tog jeg på højskole i Odder. Her læste jeg filmkundskab og massekommunikation (TV produktion). Det kunne jeg rigtig godt lide, og her blev kimen til min interesse for videoproduktion nok grundlagt. 

 

Efter højskolen levede jeg i mange år et "stærkt" ungkarleliv med masser af chips, cola, junkfood og rejser. Det førte til, at jeg mange år senere fik konstateret type 2 diabetes, men jeg lever fint med det i dag. Jeg var på adskillige rejser i Europa, ligesom jeg også var på en 4 ugers tur til Marokko. DET VAR VARMT🥵. 

I 1992 påbegyndte jeg bogen "Rejseråd for Handicappede", for jeg havde efterhånden fået så mange erfaringer med at rejse med "en kørestol på nakken", så jeg ville gerne dele disse erfaringer med andre. Bogen udkom i 1997 på Gads forlag, men da det var lige, da internettet brød igennem i Danmark, blev der kun solgt ca. 400 eksemplarer. Det var lidt surt, for oplaget var på 2000 eksemplarer. 

I 1998 træf jeg Ida, og "den gamle ungkarl" blev forelsket. Den 12. september 1998 blev Ida og jeg gift på Århus Rådhus. Ægteskabet førte dels til, at Ida fik sin egen "hjælperordning", og dels til at vi flyttede sammen d. 1. november 1998. 

I 2000 startede jeg på CVU Jelling under Åben Uddannelse. Her læste jeg til meritlærer med liniefag i engelsk og geografi🗺️.

Jeg læste 2 fag af gangen. Derfor tog uddannelsen i alt fem et halvt år. Det sidste halve år fik jeg lov at læse naturfagsmodulet på pædagoguddannelsen, så i alt brugte jeg 6 år og 2 måneder på CVU Jelling. Det var en rigtig god tid, som jeg tænker tilbage på med stor glæde. 

Herefter gik det slag i slag. Først var jeg næsten 3 år på specialskolen Handi-Ka, som er en skole for voksne bevægehandicappede. Her var jeg "praktisk gris", samtidig med at jeg hjalp eleverne med at udføre organisatoriske og praktiske opgaver. I et år havde jeg også "én til én" undervisning af en elev, som skulle have afklaret sine kompetencer omkring IT- og computerfærdigheder. På det tidspunkt var jeg over 50 år gammel og min elev var 28 år, så vi så lidt forskelligt på tingene. På den anden side havde vi det nu også ganske sjovt og hyggeligt.

Herefter var det tid til at prøve noget nyt. I 2010 begyndte jeg på et 4 måneders kursus på Potemkin Filmskole. Det var unægtelig det sjoveste og hårdeste kursusforløb, jeg til dato havde været med til. Korte deadlines, næsten umenneskelige hårde arbejdsforhold, og forholdsvist lidt søvn - men det var altså sjovt. 

 

I 2013 startede jeg på Solbakkens Fritidsskole, som var tænkt som en specialaftensskole for bevægehandicappede. Her var jeg forretningsfører, hvilket betød, at jeg stod med kursusplanlægning, opsporing af lærerkræfter og meget andet. Pga. omstruktureringer blev jeg dog opsagt allerede i 2015. 

I 2016 fik jeg et job som kontormedarbejder hos BPA Kontoret ApS. Her skulle jeg varetage en række forskellige kontoropgaver. Da BPA Kontoret i 2019 måtte indstille sin drift, stod jeg altså uden arbejde. 

 

I 2018 besluttede at oprette en blog, hvor jeg skrev om alt mellem himmel og jord - med vinklen "Set fra en kørestol". Jeg havde nemlig gennem hele mit liv opsamlet så mange erfaringer, at jeg gerne ville dele ud af dem. Samtidig ELSKER jeg at formidle oplevelser og erfaringer. Man kan kalde det "at fortælle den gode historie" med et godt glimt i øjet😉. Det giver mig en god oplevelse at skrive, og jeg håber samtidig at kunne dele af erfaringer, synspunkter og meget andet. 

I år har jeg opdaget, at min blogudbyder er "gået lidt død", og derfor har jeg besluttet at skifte til Webador. 

 

I 2020 flyttede Ida og jeg til Egå. Her var der en bunke opgaver at tage vare på: indretning af vores fine nye "gamle" hus, ombygning af badeværelse og 1000 andre forskellige ting, så...

I 2022 så jeg et jobopslag om, at A Priori ApS søgte en BPA konsulent. Derfor søgte jeg jobbet og jeg fik det. Jeg blev ansat 1. november 2022, og jeg er der endnu🙂. 

 

Til sidst ganske kort om de mere private sider af mig.  Som ovenfor nævnt træf jeg Ida i 1998, og vi blev gift samme år. Vi har ingen børn, da det ville være alt uansvarligt, eftersom vi ikke kan håndterer barnet/børnene fysisk. Derfor vil den del af omsorgen ALTID gå gennem en af vores hjælpere. Derfor "valgte vi hinanden", og det er helt fint. 

Mine fritidsinteresser spænder bredt, men de fire vigtigste er: Udeliv i naturen (vildmarksliv), rejser, gåture og min dejlige Ida. 

Det var lidt om mig.